Min passion har, så længe jeg kan huske det, handlet om den bedst tænkelige graviditet, fødselsoplevelse og dermed harmonisk mor og baby. Jeg har det ganske enkelt selv bedst, når jeg ved, at den gravide og fødende har det godt.

Da jeg opdagede uddannelsen til doula, følte jeg at jeg var kommet hjem. Jeg er sat her på jorden for at være livlinen til at være sig selv under sin graviditet og fødsel. Jeg har selv har født 3 vidunderlige børn i 1990, 2006 og 2012. Phillip Mark, Maya Magdalena og Alma Olivia. 3 naturlige fødsler, som du kan læse fødselsberetninger fra lige her. Jeg har ammet sammenlagt næsten 8 år.

En Mama, du kan læne dig op ad

Da jeg blev gravid for 3. gang og boede i USA, oprettede jeg en profil på et gravidsite og skulle finde et profilnavn. Det blev Mama Christina. Da jeg blev uddannet doula, var det nærliggende at kalde mig for Doula mama Christina. Ordet mama giver mig associationer til en kvinde, der er nærværende, har alt overskud i verden og er en, du altid kan læne dig op ad.

Jeg selv er uddannet Doula fra The Birthing Company i Florida/USA og fra Fødeklinik Maia i Danmark. Jeg har arbejdet som doula i henholdsvis Florida, New York og Danmark.

Jeg er efterfølgende også blevet certificeret Rebozo-instruktør, Hypnobirthinginstruktør og har gennemført adskillige workshops og kurser i akupressur, meditation og Spinning Babies principper.

Uddanner doulaer i Danmark

Derudover holder jeg mig løbende ajour, og uddanner mig fortsat, i den naturlige fødsel. Jeg uddanner også selv doulas på min uddannelse ”Doula mama uddannelsen”. Spiritualitet er også en stor del af mit liv. Jeg lytter stort set dagligt til spirituelle inspiratorer som Wayne Dyer og Esther Hicks.

Siden 2001 har jeg også arbejdet med NLP Coaching. Jeg er NLP Master, har undervist i positiv psykologi, hypnose og meditation. Det er alt sammen værktøjer, jeg med glæde nu deler rundhåndet ud af til mine klienter. Jeg ser graviditeten og fødslen som den smukkeste og mest intense personlige udvikling.

Doula TV – inspiration om graviditet, fødsler og trivsel

Siden starten af 2004 har jeg været tv-tilrettelægger og vært. Jeg har været med til at producere mere end 600 tv-programmer og har stadig mit eget tv-program, der naturligvis nu hedder ”Doula”.

Jeg arbejder både med hjemmefødsler og hospitalsfødsler. Derudover kan du booke mig til privat fødselsforberedelse og undervisning i Rebozo-masssage, så din partner løbende kan give dig massagen. Jeg lærer dig, hvilke sætninger og berøringer der under fødslen støtter dig på bedst mulig vis. Du kan have mig med til din fødsel, men du kan i høj grad også bruge mig til at forberede dig og jer på, hvordan I kommer tættest på den fødsel du ønsker. Du får lavet en plan, der holder.

Sammen løser vi eventuelle fysiske og mentale ”stopklodser”, så du kan fokusere på glæden ved at være gravid og ved at skulle føde.

Kontakt Doula Mama Christina, hvis du har spørgsmål eller særlige ønsker.